Adam og evas tredje søn i bibelen

Share by mail Adam betyder 'menneske'. Her repræsenterer Adam den første mand, og Eva er stammoderen til alt liv. Ifølge Bibelen var de de allerførste væsener, der blev skabt. Fortællingen om Adam og Eva har dermed to dimensioner: På den ene side omhandler den de to individer, Adam og Eva, deres tilværelse og deres efterkommere. På den anden side udgør deres historie, inden for både kristendommen og jødedommen, på en vis måde hele menneskehedens historie.

To beretninger om skabelsen Der findes to forskellige skabelsesberetninger i Bibelen. Den første, som findes i Første Mosebog, kapitel 1, fastslår, at Gud formede mennesket i sit eget billede, som både mand og kvinde. Desuden tildelte han mennesket herredømme over hele kloden. Den anden beretning, i Første Mosebogs kapitel 2, giver yderligere detaljer.

Her former Gud Adam ud af jord og indblæser livsånde i hans næsebor, hvilket bringer ham til live. Derefter erkender Gud, at det ikke er passende, at Adam, eller mennesket generelt, forbliver ene, og skaber derfor alle dyrene. Han indser dog, at Adam har behov for en ledsager, der ligner ham. Konsekvensen er, at han skaber kvinden, Eva, ud af et af Adams ribben.

En central pointe inden for kristendommen, der delvist udspringer af denne skabelsesberetning, er, at mennesket - det fuldkomne menneske - er en Guds vellykkede skabning. Den fysiske krop ses ikke som et fængsel, man skal frigøre sig fra for udelukkende at leve det åndelige liv. Du kan finde yderligere information om skabelsesberetningerne her.

De har et ukompliceret forhold til ham og kommunikerer dagligt ansigt til ansigt. Tilværelsen i Paradis er således vidunderlig og uden andre begrænsninger end eksistensen af et enkelt træ i haven, hvis frugt de ikke må indtage. Dette er kundskabens træ, og den, der smager af dets frugt, vil erhverve sig evnen til at skelne mellem godt og ondt. En slange i Paradis overtaler Eva til at indtage frugten, hvorefter hun også deler den med Adam.

Uddrivelsen fra Paradis Efter denne handling opdager de pludselig deres nøgenhed og søger at skjule sig for Gud. Gud forviser dem fra Paradis og fastlægger betingelserne for deres fremtidige liv: De skal arbejde flittigt for at sikre sig føde, og kvinden skal føde børn under store lidelser. Dette er en integreret del af både Adam og Evas personlige historie og hele menneskehedens historie - for sådan er det at være et menneske.

Livet i verden Efter at Adam og Eva er blevet fordrevet fra Edens Have, påbegyndes livet i den virkelige verden, og de får to sønner, Kain og Abel, samt en senere søn, Set. Hver gang Eva føder, udtrykker hun sin taknemmelighed over for Gud. Adam og Eva oplever altså ikke en følelse af at være forladt af Gud, selvom de ikke længere befinder sig i hans umiddelbare nærhed i Edens Have.

Arvesynd og gudbilledlighed Forvisningen af Adam og Eva fra Paradis er blevet tolket på adskillige måder. Inden for kristendommen har dette blandt andet givet anledning til begrebet arvesynd. Dette indebærer, at den synd, Adam og Eva begik ved at følge slangens vejledning frem for Guds, er blevet overført til os alle - alle mennesker, der er født på jorden sidenhen, med undtagelse af Jesus.

Omvendt er det ligeledes en meget væsentlig betragtning, at mennesket er skabt i Guds billede. Ethvert menneske er derfor, i den kristne betragtning, en unik skabning, der besidder en værdi langt ud over summen af deres fejltrin. Gud skaber manden og kvinden Gud udtalte: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal have herredømme over havets fisk, himlens fugle, husdyrene, alle vilde dyr og alle krybdyr, der bevæger sig på jorden.

" Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Vær frugtbare og formeringsdygtige, fyld jorden og tag den i besiddelse; hav herredømme over havets fisk, himlens fugle og alle levende væsener, der bevæger sig på jorden! Dem skal I have som føde.